Nu er jeg for alvor igang med madlavningen igen. De dage, hvor jeg ikke er på arbejde, er det dejligt at kunne lave lidt lækkert og sundt. Sundhed er ret vigtigt i vores hjem, og derfor er der også fokus på dette, når vi laver mad. Dog gider vi ikke leve af tun og broccoli, så det er lækkert-sundt! ;)
Du skal bruge:
- 400 g. kyllingebryst
- Kokosmel
- Rasp
- Saften fra 1 appelsin
- Tomat
- Agurk
- Kartofler
- Let mayonaise
- 1 tsk paprika
- ½ tsk chilipasta (Det er MEGA stærkt, så lad være at blive overmodig med det!!:) )
- Salt og peber
Det gør du:
- Skræl kartoflerne, skær dem i skiver og læg dem i et ildfast fad. Sæt dem i en forvarmet ovn på 200 grader. De bages i ca. 45-50 minutter (eller til de ser/er færdige ud)
- Skær kyllingen i "fingre". Lav en skål med appelsinsaft og en med en blanding af rasp og kokosmel. Dyp først kyllingestykket i appelsinsaft, så i kokos-rasp-blandingen. Læg dem i et ildfast fad. Put dem i ovnen, når der er et kvarter tilbage af kartoflerne. Bag dem, til de er færdige - du kan evt skære et stykke igennem.
- Put mayonaise i en lille skål, bland paprika, chili og salt og peber i.
- Skær tomat og agurk i tern, som lidt frisk tilbehør.
Appelsinsaften og kokosmelet giver kyllingen en dejlig, eksotisk smag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar