fredag den 24. februar 2012

Boller i karry, som mor lavede det

Så er jeg tilbage igen, efter en hvileperiode efter operationen :) I går lavede jeg boller i karry, på den måde, som min mor har lært mig at lave det. Jeg synes det er en super god og nem måde at lave det på, så her får I lige videregivet dén opskrift:

Du skal bruge:
  • 1 medisterpølse
  • 2 spsk smør
  • 1 dl mel
  • Stødt karry
  • Salt
  • Peber
  • Ris (vi brugte organiske ris)
Det gør du:
  • Bring to gryder vand i kog.
  • Sæt i den ene gryde risene over (bruger du organiske ris, skal de nemlig have 35 minutter), og i den anden "plopper" du boller ud af medister-tarmen (på denne måde, skal du ikke stå og lave bolle fars og sådan). Kog bollerne i ca. 3 minutter, eller til de er gennemkogte.
  • Hæld vanden fra bollerne, over i en skål, og læg bollerne i en anden skål.
  • Sæt gryden på blusset igen, og tag de to spsk smør og smelt det.
  • Hæld melen i, og pisk med et piskeris, til det bliver en klump.
  • Tilsæt lidt efter lidt bolle-vandet, pisk imellem, så der ikke kommer klumper i sovsen.
  • Tilsæt et skvæt mælk i sovsen og bring det i kog under omrøring.
  • Tilsæt karry, salt og peber efter behov.
  • Smag til, og tilsæt til sidst bollerne i sovsen. 
Et voila. Et godt tip, når man bruger medisterpølse er, at man kan skære et stykke fra, stege det, og bruge det til madpakken. Det gjorde vi, og det fungerer super godt :)

Ingen kommentarer: