I aften skal vi have en thailandsk kyllingesuppe, og man bliver jo bare altid lidt mere mæt, når der også er noget brød til. Jeg har derfor i dag, bagt suppebrød, da hjemmebagt jo bare ER bedre, end det man kan købe ;)
Du skal bruge:
- 2 dl hvedemel
- 2,5 dl femkornsblanding
- 1 pakke gær
- 50 g blød smør eller margarine
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 1½ dl lunken vand
- Æg og sesamfrø til pensling/topping
Det gør du:
- Hæld hvedemelen og femkornsblandingen i en skål
- Smuldr gæren ned i blandingen
- Smuldr smøren ned i blandingen
- Hæld sukker, salt og lunken vand ned i blandingen
- Ælt dejen blød (det skal lige siges, at jeg tilsatte mere mel imens jeg æltede, da dejen ellers var for blød for mig, men prøv dig frem:))
- Lav pølser af dejen, ca. 6-7 cm lange. Læg dem på en bageplade.
- Lad brødende hæve et lunt sted med et viskestykke over i ca. 30 minutter.
- Pensel brødende med æg og drys med sesamfrø
- Bages ved 250 grader (225 ved varmluft) i 7-8 minutter.
2 kommentarer:
Ser lækkert ud! :)
De var også smadder lækre, og super nemme at lave! :D
Send en kommentar