mandag den 9. januar 2012

Bagt torsk i parmaskinke, med cremede ostebrød

Jeg har lige skrevet eksamensopgave, og i den periode er det vigtigt, at få noget mad, som ens hjerne rigtig kan arbejde med. Af denne grund, lavede jeg fisk den anden aften, med gulerods/rosinsalat og bagte osteflutes til. En super enkel måde at få lækker, sund mad til eksamenshjernen ;)
Du skal bruge:
  • 2 pakker frisk torskefilet (svarer til ca. 500 g.)
  • 1 pakke parmaskinke
  • 1 ciabattabrød
  • 1 pakke flødeost
  • 3 gulerødder
  • Rosiner (mængde efter egen smag;))
Det gør du:
  1. Tag et stykke torsk og rul det sammen. Vikl det ind i parmaskinke, og læg det i et ildfast fad. Fortsæt med resten af fisken og skinken. Sæt dem i ovnen i 20 minutter ved 180 grader.
  2. Skær ciabattabrødet i skiver, og smør et (tykt;)) lag flødeost på. Når der er 10 minutter tilbage af fisken, sættes brødende i ovnen og bages. 
  3. Skræl gulerødderne og riv dem i en skål. Tilsæt rosiner.
Et voila. Super nem aftensmad, som er sundt, godt for hjernen og ikke så tidsmæssigt krævende, når man stresser over sin eksamensopgave ;)

2 kommentarer:

Kaj sagde ...

Det smager rigtig godt, parmaskinken giver torsken en god smag, så flere krydderier er ikke nødvendige.

Ostebrødene er virkelig lækre, og jeg forestiller mig, at de også vil være gode med hvidløgsost eller lignende.

Skal helt sikkert lave denne ret igen.

Amalies Mad sagde ...

Hej Kaj.

Hvor fedt at høre, at du har afprøvet opskriften! :) jeg tror også snildt at man vil kunne lave ostebrødene med en anden variant af smørreost, det kan du jo bare prøve dig ad med!