lørdag den 14. januar 2012

Kylling i parma, med bagt tilbehør

Jeg eeeeeeelsker fetaost, og bruger gerne enhver undskyldning for at lave mad med netop dén ingrediens. Da jeg handlede i går, var jeg slet, slet ikke sulten - og så kan det være svært at finde på noget helt vildt. Jeg fandt dog ud af, at det skulle indeholde kylling, parmaskinke, kartofler, feta og persille. Da jeg skulle lave maden, fik fantasien lidt større råderum, og det endte med en rigtig lækker aftensmad! :)

Du skal bruge:
  • 450 g kyllingebrystfilet
  • 6 kartofler af almindelig størrelse
  • 2 tomater
  • Lidt frisk persille
  • Pukh-ost
  • 1 fed hvidløg
  • 2 små løg
  • 1 pakke parmaskinke
  • Groft salt
Det gør du:
  1. Skræl kartoflerne, skær dem i skiver i et ildfast fad
  2. Skræl de to løg, og skær dem i mundrette stykker ned til kartoflerne
  3. Pres et fed hvidløg ned i blandingen.
  4. Skær to tomater i stykker og kom også disse ned til blandingen. Klip en lille dusk persille af, og fordel den over blandingen.
  5. Smuldrer det feta du vil have, ned til blandingen. Top af med salt. 
  6. Vikl kyllingestykkerne ind i parmaskinke, og placer dem i et andet ildfast fad.
  7. Kartoffelblandingen bages i ovnen i ca. 40 minutter ved 180 grader varmluft
  8. Kyllingen sættes ind i ovnen efter ca. 10 minutter, og skal altså bages i ca. 30 minutter. :)
P.s. det er tilladt at tage ekstra feta til .. Som jeg gjorde. ;)

4 kommentarer:

Vanessa sagde ...

I HAVE TO TRY THIS! :D Det ser mums ud.

Anonym sagde ...

mmh.. hvor lækkert! :)

Amalies Mad sagde ...

Det smager mega godt, og så er det sundt og nemt! :D

Line Villadsen sagde ...

Det lyder bare super lækkert!
Hvor mange personer er der til? :-)