søndag den 2. oktober 2011

Hjemmelavede flødeboller



Jeg fandt opskriften på disse flødeboller i det nyeste Womanblad, og jeg ELSKER flødeboller. Derfor blev jeg selvfølgelig nødt til at prøve opskriften. Det gik ret godt, og derfor får I lige videregivet opskriften her:

Du skal bruge:
  • 300 g sukker (ca. 3,5 dl)
  • 1 dl vand
  • 3 bægre pastariuserede æggehvider
  • 300 g mørk chokolade
  • Mariekiks
Det gør du:

Fyld:
1. Pisk æggehvider indtil de er luftige
2. Kog sukker sammen med vandet i et par minutter.
3. Hæld ligeså stille sukkervandet i æggehviderne, imens du pisker, pisk herefter massen i 15 minutter, eller indtil massen er klæg.
4. Hæld i enten en kagesprøjte eller en plastikpose, og stil i køleskabet i en halv time.

Flødebollen:
1. Smelt chokoladen over vandbad.
2. Tag en Mariekiks, og put fyld på (hvis du har brugt en pose, klipper du et lille hjørne af denne, og sprøjter massen ud på kiksen).
3. Hold flødebollen ind over chokoladen med en paletkniv, hæld chokolade ud over med en ske til bollen er dækket.
4. Hæld evt. kokosmel på :)
5. Sæt evt. i køleskabet, så tørrer chokoladen hurtigere.





2 kommentarer:

C'est La Vie By G. sagde ...

Hvor er du bare kreativ! :)

Amalies Mad sagde ...

Hehe, 1000 tak :D