søndag den 6. november 2011

Edderkoppe cupcakes

I går bagte Simon og jeg edderkoppe cupcakes. Jeg havde sådan haft lyst til at prøve det, siden jeg så de fine halloweenbilleder af dem. Mine blev dog ikke helt ligeså "nuttede", faktisk så de lidt småskumle ud. :D Men.. De smagte super godt! :D

Man kan jo variere smagen i sine kager uendeligt, man skal bare have en god basisopskrift, og så putte det i man har lyst til. Jeg ville prøve noget nyt - istedet for chokolade, som jeg normalt laver, puttede jeg farin, vanille og banan i :)

Du skal bruge:
  • 4 dl mel
  • 1 tsk bagepulver (normalt kommer jeg 4 tsk bagepulver i mine muffins, men disse skulle jo være mere flade i det :))
  • 2 dl sukker
  • 1½ dl mælk
  • 1 æg
  • Tilpas med brun farin (alt afhængig af, hvor meget du kan lide at have i)
  • 1 banan
  • 2 tsk vanillesukker
Til pynt: 
  • Flormelis
  • Evt. frugtfarve eller kakaopulver, hvis dine edderkopper skal være brune
  • Chokoladeknapper
  • Jumbo snørrer
Det gør du:
  1. Put først mel og bagepulver i en blender, og bland det lidt sammen.
  2. Hæld sukker, mælk og æg i blenderen, og blend denne dej.
  3. Hæld de øvrige ingredienser i blenderen (rør evt. lige rundt i det, så blenderen kan få ordentligt fat i de ny ingredienser). Blend det hele til en lind dej.
  4. Hæld dejen i muffinforme
  5. Bag ved 200 grader i 12-14 minutter, eller til de er gennembagte.
  6. Lad dem køle af en ca. 30 minutter.
Det gør du - pynt:
  1. Bland glasur - jeg blandede bare flormelis med rød frugtfarve.
  2. Klip snørrerne til små "ben".
  3. Prik små huller i siden af kagerne, og skru 8 ben i hver kage.
  4. Smør glasur på kagen, og pynt med 2 chokoladeknapper som øjne. Klip evt. små stykker snørre ud på kroppen af edderkoppen, så den ser "behåret" ud ;)
Et voila, små lækre edderkoppe til børn og barnlige sjæle (ja - jeg går ind under sidstnævnte kategori ;))

3 kommentarer:

Vanessa sagde ...

Ej de er sgu for seje :D

Trisse sagde ...

Haha, de er for lækre :D

Amalies Mad sagde ...

Haha, de var faktisk også ret lækre!! :b