tirsdag den 27. december 2011

Thailandsk kyllingesuppe

Igen: Nu er man efterhånden en smule træt af julemad (jeg mangler dog stadig en julefrokost i denne uge). Hverdagen kalder, og det samme gør den sunde mad og fitness. Jeg lavede denne sunde, thailandske kyllingesuppe i går, som er fyldt med lækre, friske krydderier og grøntsager. Den mætter rigtig godt, pga. kyllingen. 

Du skal bruge:
  • 300 g kyllingefilet
  • En stump frisk ingefær
  • 3 fed hvidløg
  • 1 frisk chili
  • En klump citronmelisse
  • 2 gulerødder
  • 1 dåse kokosmælk
  • 4-5 dl hønsebouillon
  • 1 lime
  • Salt & peber
  • Olie til stegning
Det gør du:
  1. Sæt en gryde vand til kog - når den koger, hæld kylingefileterne i. Kog disse i ca. 30 minutter, eller til de er gennemkogt.
  2. Imens kyllingen koger kan du ordne grøntsagerne: Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver, hak ingefær, hvidløg og chili i små stykker, og skær citronmelissen i små stykker. 
  3. Når kyllingen er kogt, hælder du vandet over i en skål - dette er din hønsebouillon. Skær de kogte kyllingestykker i små stykker.
  4. Hæld lidt olie i den varme gryde, og steg chili, hvidløg og ingefær i et par minutter - pas på det ikke brænder på. 
  5. Hæld kokosmælk i gryden, samt de 4-5 dl hønsebouillon. Rør rundt til det er varmt.
  6. Tilsæt gulerødder og citronmelisse, samt hæld kyllingen i suppen.
  7. Smag suppen til med salt, peber og limesaft.
Husk suppebrød til! ;)

2 kommentarer:

Sine sagde ...

Det ser rigtig lækkert ud:) Det tror jeg, jeg vil lave en dag - elsker thai-mad!!

Amalies Mad sagde ...

Det synes jeg da du skal gøre så - det smagte i hvert fald super lækkert ;)