tirsdag den 24. april 2012

Popcakes

Jeg har længe ville prøve at lave popcakes, men har skulle have ordentlig tid til det. Det havde jeg så i dag, hvor min søster kom forbi. Det var sjovt at pynte popcaksene, og de blev da også pænere og pænere jo længere man kom ;) De er meget søde, så man kan ikke spise så meget af gangen, men jeg tror, at de ville være perfekte til f.eks. en fødselsdag, hvor de er lidt sjovere, end "almindelig kage". 



Det skal du bruge:
  • Popcakes-rør (kan købes i Kop og Kande)
  • 1 pose candymelt 
  • Pynt - jeg brugte krymmel, kageglimmer og nogle fine fe-dekorationer jeg havde liggende
Til chokoladekagen:
  • 150 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 æg
  • 4 spsk kakaopulver
  • 150 g smeltet, afkølet smør
  • Et skvæt mælk
Til frosting:
  • 100 g flødeost (ikke light)
  • 2 tsk vanillesukker
  • 200 g flormelis
Det gør du:
Chokoladekagen:
  1. Forvarm en ovn på 175 grader.
  2. Bland først mel og bagepulver sammen.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland kagedejen.
  4. Bag den ved 175 grader i 30 minutter, i et smurt kagefad
  5. Når kagen er færdigbagt, afkøler man den i køleskabet
Frostingen:
  1. Bland ost, vanille og flormelis.
Tid til popcakes:
  1. Tag den afkølede kage ud af køleskabet, og smuldr den ned i en skål.
  2. Hæld frostingen i, og bland sammen til en "romkugle-agtig" masse.
  3. Lav kugler af dejen.
  4. Smelt candymelten i et vandbad. 
  5. Dyp 1 cm af popcakerørene i candymelt. Sæt herefter en kagekugle på pinden. Smør candymelt over kuglen, og pynt med den pynt du har.
  6. Lad det hele tørre.
Så er de klar til spisning:) 


Ingen kommentarer: