tirsdag den 24. april 2012

Popcakes

Jeg har længe ville prøve at lave popcakes, men har skulle have ordentlig tid til det. Det havde jeg så i dag, hvor min søster kom forbi. Det var sjovt at pynte popcaksene, og de blev da også pænere og pænere jo længere man kom ;) De er meget søde, så man kan ikke spise så meget af gangen, men jeg tror, at de ville være perfekte til f.eks. en fødselsdag, hvor de er lidt sjovere, end "almindelig kage". 



Det skal du bruge:
  • Popcakes-rør (kan købes i Kop og Kande)
  • 1 pose candymelt 
  • Pynt - jeg brugte krymmel, kageglimmer og nogle fine fe-dekorationer jeg havde liggende
Til chokoladekagen:
  • 150 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 æg
  • 4 spsk kakaopulver
  • 150 g smeltet, afkølet smør
  • Et skvæt mælk
Til frosting:
  • 100 g flødeost (ikke light)
  • 2 tsk vanillesukker
  • 200 g flormelis
Det gør du:
Chokoladekagen:
  1. Forvarm en ovn på 175 grader.
  2. Bland først mel og bagepulver sammen.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland kagedejen.
  4. Bag den ved 175 grader i 30 minutter, i et smurt kagefad
  5. Når kagen er færdigbagt, afkøler man den i køleskabet
Frostingen:
  1. Bland ost, vanille og flormelis.
Tid til popcakes:
  1. Tag den afkølede kage ud af køleskabet, og smuldr den ned i en skål.
  2. Hæld frostingen i, og bland sammen til en "romkugle-agtig" masse.
  3. Lav kugler af dejen.
  4. Smelt candymelten i et vandbad. 
  5. Dyp 1 cm af popcakerørene i candymelt. Sæt herefter en kagekugle på pinden. Smør candymelt over kuglen, og pynt med den pynt du har.
  6. Lad det hele tørre.
Så er de klar til spisning:) 


tirsdag den 17. april 2012

Kyllingefarsbrød med parmesan

Fandt denne opskrift her, og syntes at den så fantastisk lækker ud. Det blev derfor aftenens valg af aftensmad :)
Det skal du bruge:
  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 hakket løg
  • 2 fed revet hvidløg
  • 1 æggehvide
  • En stor håndfuld friskrevet parmesanost
  • 2 dl rasp
  • Et skvæt tørret basilikum
  • Salt og peber
  • 1 frisk mozarella
  • 1 tomatsovs
Det gør du:
  1. Bland kyllingekød, løg, hvidløg, parmesan, æggehvide, basilikum, rasp og salt og peber til en dej.
  2. Form et eller to farsbrød i et fad
  3. Hæld tomatsovs ud over farsbrødet
  4. Bag ved 200 grader i ca. 15 minutter. 
  5. Tag farsbrødet ud, skær mozarella i skiver og kom ovenpå farsbrødet
  6. Bag igen i 10 minutter
Jeg serverede ris til, og det fungerede super godt :)

lørdag den 14. april 2012

Tærte med spejlæg


Herhjemme ELSKER vi tærte, og vi ELSKER æg. Så da jeg så opskriften på en tærte med spejlæg i, på Plate du Jour var jeg ikke i tvivl om, at jeg var nødt til at lave den snart. Tærtebunden er lavet af Maizena, hvor man bare skal tilsætte vand (jeg ved ikke, hvorfor, men LIGE tærtebunde gider jeg ikke lave selv?:D). Rigtig vellykket tærte :)

Det skal du bruge:
  • Tærtebund
  • 2 gulerødder
  • 2 tomater
  • 1 pakke bacontern
  • 1 pore
  • 2 æg til æggemassen
  • 4 æg til spejlæg
  • En håndfuld revet parmasan
  • 2 skefulde creme fraiche
  • En slat mælk
  • Salt og peber
Det gør du:
  1. Pensl et fad med olie, og spred tærtedejen ud over.
  2. Steg bacon og hæld det i tærten. Skær porer i ringe, skær gulerødder i skiver og tomater i stykker, og hæld i tærten.
  3. Bland de 2 æg, mælk, ost og cremefraiche og hæld ud over tærten.
  4. Bag den ved 200 grader i 20 minutter.
  5. Tag tærten ud og knæk de 4 spejlæg ud over. Bag den 15 minutter mere, eller til spejlæggene er færdigbagte. :)

torsdag den 5. april 2012

Æggekage

Det skal du bruge:
  • 5 æg
  • En halv pakke skinkestrimler
  • Lidt fetaost
  • Friskrevet parmasanost
  • 2 tomater
  • En håndfuld babysalat
  • Salt og peber
  • Rugbrød som tilbehør! ;)
Det gør du:
  1. Knus de 5 æg i en skål og pisk sammen. Tilsæt salt og peber.
  2. Riv parmasan og skær feta i små firkanter. Tilsæt i æggeblandingen.
  3. Tilsæt en halv pakke skinkestrimler. 
  4. Hæld massen ud på en varm pande, og steg indtil æggekagen er gennemstegt.
  5. Skær tomater i skiver og hæld dem på æggekagen, når den er stegt igennem. Hæld også Babysalat over æggekagen.
Server med en skive rugbrød :)



mandag den 2. april 2012

Spareribs med rösti og guacamole

I dag havde jeg lyst til spareribs, men syntes det skulle være sundere end med sovs til. Jeg valgte derfor at lave hjemmelavet rösti og guacamole til. Det fungerede super godt sammen, og smagte yummi :)

Du skal bruge:
  • 1 pakke spareribs fra Jensens (vi købte dog 2, da min lille mand spiser ret meget;))
  • ca. 500 g kartofler
  • 1 løg
  • 1 æg
  • Salt & peber
  • 2 avocado
  • 2 spsk cremefraiche (9%)
  • Et skævt citronsaft
  • Et skvæt hørfrøolie
  • Lidt paprika 
Det gør du:
  1. Skræl kartoflerne og løget.
  2. Riv begge dele ned i en skål. Tilsæt et æg og salt og peber. Bland det sammen. (Jeg tilsatte også lidt fetaost:))
  3. Mos de to avocadoer i en skål. Tilsæt cremefraiche, hørfrøolie, citronsaft, paprika og salt og peber.
  4. Tænd for ovnen på 220 grader, og når den er varm - sæt spareribs ind.
  5. Varm en pande op med rapsolie i. Form små "frikadeller" af kartoffelblandingen. Steg til de er møre, og gyldne.
Et voila! :)

torsdag den 29. marts 2012

Risotto med baconette, spinat og parmasan

Min veninde har snakket meget om, at risotto er super lækkert, og nemt at lave. Jeg prøvede derfor for første gang i går. Jeg må medgive, at det bare smager hammergodt, og så kan man jo putte lige det man vil i. Derfor egner det sig også godt, som sidst på måneden mad, hvor man bare kan hælde nogle rester i ;) I min brugte jeg noget spinat vi har i fryseren - man skal jo have nogle vitaminer, ikk? Ellers kom der baconette, løg og friskrevet parmasan i. MAMS!
Det skal du bruge:

  • 4,5 dl risottoris (almindelige ris kan også bruges, men det turde jeg ikke første gang jeg lavede det;))
  • Ca. 1 liter vand med hønsebouillon (kog vandet, før du tilsætter bouillon, så den opløses i vandet)
  • 1 pakke baconette
  • 1 hakket løg
  • 6 klumper hakket spinat
  • En håndfuld friskrevet parmasanost.
  • Salt/peber
Det gør du:
  1. Svits baconette og løg på en pande. Stil til side.
  2. Tag en gryde og opvarm den. Hæld risottorisene ned i, svits dem et øjeblik.
  3. Tilsæt 1 dl bouillonvand og lad det koge væk, imens du rører i risene.
  4. Tilsæt 1 dl bouillonvand af gangen, imens du rører i risene. Dette gøres, indtil risene er kogt færdigt (de skal være bløde, med en lille hård kerne indeni)
  5. Når risene er kogt, tilsættes spinaten - den kan godt hældes frossen i, den tør med det samme. Denne røres rundt i risene til den fordeles.
  6. Tilsæt øvrige ingredienser og smag til med salt og peber.
  7. Serveres med det vuns
Easy peasy! :)

mandag den 26. marts 2012

Sushi med stegte rejer og chilimayo

I dag har jeg ingen timer på uni, og derfor god tid til at lave en lækker frokost. Jeg har derfor forkælet mig selv, ved at lave en god omgang sushi, med stegte tigerrejer og chilimayo. Det smager hammergodt :)

Det skal du bruge (til 2 personer):

  • 3 dl sushiris
  • 3 1/4 dl vand
  • 2,5 spsk riseddike
  • 1,5 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • En god håndfuld vanamei rejer
  • 1 æg
  • 1 dl mel
  • En kvart agurk
  • 1 gulerod
  • En halv avocado
  • 3 stykker tang
  • Olie
  • Let mayonaise
  • En smule chilipasta
  • Lidt paprika
  • Salt & peber
Det gør du:
  1. Kog risene, som beskrevet her! Lad dem afkøle.
  2. Skær grøntsagerne i stænger.
  3. Pil halerne af rejerne, dyp dem i æg og derefter mel. 
  4. Hæld olie i en pande, og varm det op. Der skal være nok olie til, at rejerne kan dækkes. 
  5. Rør mayo, chili, paprika, salt og peber sammen.
  6. Tag din bambusmåtte, læg et stykke tang og en klump ris på. Fordel risen med fingrene.
  7. Smør chilimayo i en stribe på risen. Læg grøntsager og rejer på striben.
  8. Rul rullen sammen, skær rullen i skiver. :)
Et voila! ;)