fredag den 7. oktober 2011

Cremet tomatsuppe

Ja, tomatsuppe er jo en super billig ret at lave. Og så er det tilmed sundt og dejlig varmende, når det sådan er efterårsvejr udenfor :)
Derfor blev det lige min frokost her på denne dejlige fredag. 
Du skal bruge:
  • 1 dåse hakkede tomater med hvidløg
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 liter vand med grøntsagsbouillon
  • 1 dl mælk
  • 1 Hakket løg
  • Krydderi du kan lide :)
Det gør du:
1. Sæt vand over til kog - når det er kogt, hæld det i en skål med bouillonen
2. Tag en dyb gryde og steg løget i lidt smør
3. Blend hakkede tomater sammen med puréen, og hæld det over i gryden sammen med løget.
4. Hæld bouillonvandet over - lad det simre i 10 minutter.
5. Hæld mælken i, og smag til med salt, peber og dit yndlingskrydderi. Jeg har puttet tørret basilikum i min. Mums :)

Jeg har kogt noget af mit fuldkornssafaridyrspasta og puttet i, for at blive mere mæt :)

Hvis man er alene, er der i hvert fald til flere dage i sådan en portion, hvilket jo også er en fordel! Virkelig en god ret til sidst på måneden ;) - og når man lige har lyst til det, som i dag ;)

Ingen kommentarer: